Siedle dørtelefon anlæg Classic
Denne ejendom fik installeret et dørtelefon anlæg der passede smukt til deres bygnings arkitektur. Indgangspartiet er det første indtryk, beboere og besøgende får af jeres ejendom. Se hvor indbydende og elegant det kan blive.
Vi blev kontaktet af en boligforening som ønskede at udskifte deres gamle dørtelefon anlæg. Deres eksisterende dørtelefonanlæg var meget nedslidt og det var blevet for dyrt at reparere på det. Bestyrelsen havde derfor i samarbejde med beboerne besluttet, at det var tid for et nyt anlæg.
Foreningen valgte et Siedle Classic anlæg med frontplade af bruneret messing. Et design der passer rigtig godt til den gamle bygning med det smukke indgangsparti.
En frontplade af bruneret messing fra Siedle er vedligeholdesfri. Det vil sige, at pladen ikke skal pudses, kun tørres af med en blød klud. Det gør, at pladen patinerer naturligt og holder sig smuk i rigtig mange år.
Frontpladen skulle indbygges i det eksisterende vinduesparti i indgangspartiet. Derfor blev anlægget bestilt i bestemte mål og tilpasset bygningen.
Installering af det nye anlæg i dørpartiet og udskiftning af dørtelefoner i lejlighederne tog en dag for en opgang med 10 lejligheder.
Øbro Elektric er stolte af vores udførte opgaver. Dørtelefoner ligger vores hjerter nært.
Vi har et tæt samarbejde med boligforeningen eller boligforeningens arkitekt, når der skal installeres et nyt dørtelefonanlæg. Det er vigtigt, at dørtelefonanlægget passer til bygningens arkitektur. Det er af stor betydning for os, at levere et produkt der passer til lige netop jeres behov.
Står din boligforening i overvejelser om et nyt dørtelefonanlæg, så kontakt os.
Vi viser også gerne frem om aftenen efter aftale. Tag bestyrelsen med og find lige det anlæg der passer til jeres forening. Ring til os, så finder vi et tidspunkt, der passer ind i jeres planer for fremvisning.